Bencon Kemi A/S er placeret i Øster Bjerregrav nær Randers og er en familieejet virksomhed, der gennem mere end 35 år har produceret formolier baseret på vegetabilske olier. Udover at bidrage til et godt arbejdsmiljø belaster disse olier miljøet og naturen betydeligt mindre end de traditionelle mineraloliebaserede produkter. Alle recepter er udviklet af Bencon A/S, hvor leverandører såvel som de forskellige råvarer er nøje udvalgt for at være fuldstændig sikre på, at produkterne fremstilles nøjagtigt som formuleringerne kræver.
En klar filosofi hos Bencon Kemi A/S har hele tiden været at forsøge at producere produkterne så miljøvenligt som muligt - naturligvis under hensyntagen til, at produkterne stadig bibeholder deres fulde funktion – og derfor har Bencon Kemi A/S i dag også en DGNB-bæredygtighedscertificering.
Som et mindre kemiforetagende er vi afhængige af vores kunders succes, og derfor sætter vi først og fremmest fokus på vores kunders ønsker og ikke mindst vores udvikling sammen med kunderne. Disse langvarige partnerskaber giver succes til betonindustrien, og netop det er vores målsætning.